Epilepsi hos hunde: Symptomer, anfald, behandling og førstehjælp (2026)

Af iPet.dk Redaktion · 5. oktober 2026 · Sundhed

Epilepsi er en af de mest almindelige neurologiske lidelser hos hunde og rammer omkring 1 % af alle hunde. Læs om typer af anfald, førstehjælp, diagnose og behandling.

Hvad er epilepsi hos hunde?

Epilepsi er en neurologisk lidelse, hvor hunden får gentagne krampeanfald på grund af unormal elektrisk aktivitet i hjernen. Det er en af de hyppigste neurologiske sygdomme hos hunde og rammer skønnet mellem 0,6 og 1 % af alle hunde – uanset race og køn.

Et enkelt anfald betyder ikke nødvendigvis epilepsi. Først når hunden har haft to eller flere anfald med mindst 24 timers mellemrum uden en oplagt ydre årsag (for eksempel en forgiftning), taler man typisk om epilepsi.

De to hovedtyper af epilepsi

1. Idiopatisk (primær) epilepsi Den mest almindelige form. Her findes der ingen påviselig årsag i hjernen – lidelsen er arvelig hos mange racer. Symptomerne viser sig som regel, når hunden er mellem 1 og 5 år gammel. Racer som labrador retriever, golden retriever, belgisk hyrdehund, beagle, border collie og schæferhund er overrepræsenterede.

2. Symptomatisk (sekundær) epilepsi Her er anfaldene et symptom på en anden underliggende sygdom i hjernen, for eksempel:

• Hjernetumor
• Hovedtraume
• Hjernebetændelse (encefalit)
• Slagtilfælde
• Medfødte misdannelser

Symptomatisk epilepsi kan debutere i alle aldre, men ses ofte hos ældre hunde eller hunde med en kendt hovedskade.

Sådan ser et epileptisk anfald ud

Et generaliseret anfald (grand mal) forløber typisk i tre faser:

1. Forvarsel (prodrom/aura): Hunden kan virke urolig, klynkende eller klæbende i timerne eller minutterne op til anfaldet.
2. Selve anfaldet (ictus): Hunden mister bevidstheden, falder om, stivner og får rykvise trækninger i benene. Den kan savle, pibe og ufrivilligt tisse eller have afføring. Anfaldet varer oftest 1-3 minutter.
3. Efterfasen (post-iktal): Hunden er forvirret og desorienteret og kan være midlertidigt blind eller urolig. Denne fase kan vare fra minutter til flere timer.

Nogle hunde har fokale (partielle) anfald, hvor kun en del af kroppen er påvirket – for eksempel trækninger i ansigtet, savlen eller bid ud i luften. Fokale anfald kan udvikle sig til generaliserede anfald.

Førstehjælp under et anfald

Det vigtigste er at bevare roen og beskytte hunden mod at komme til skade:

• Fjern ting, hunden kan støde ind i, og læg eventuelt en pude eller et tæppe under hovedet.
• Tag tid på anfaldet – det er afgørende information til dyrlægen.
• Dæmp lys og lyd, og tal roligt til hunden. Hold andre dyr og børn væk.
• Stik aldrig fingrene ind i munden på hunden. Myten om, at hunden kan sluge tungen, er forkert – du risikerer i stedet et alvorligt bid.
• Rør så lidt som muligt ved hunden under anfaldet, da berøring i sjældne tilfælde kan forlænge eller forværre anfaldet.

Ring straks til dyrlægen eller Dyrlægevagten (1812), hvis:

• Anfaldet varer mere end 3-5 minutter
• Hunden får flere anfald i træk uden at komme til sig selv imellem (status epilepticus – livstruende)
• Det er hundens første anfald
• Hunden har mere end to anfald inden for 24 timer

Diagnose

Dyrlægen stiller diagnosen ud fra sygehistorien og en grundig undersøgelse. Ofte indgår:

• Blodprøver for at udelukke stofskiftesygdomme, leversygdom og forgiftninger
• Neurologisk undersøgelse
• MR-scanning og rygmarvsvæskeanalyse ved mistanke om tumor, betændelse eller andre strukturelle årsager – særligt hvis anfaldene starter sent i livet

Behandling

Epilepsi kan som regel ikke helbredes, men langt de fleste hunde kan få et normalt og godt liv med medicinsk behandling. Dyrlægen starter ofte behandling, når hunden har haft gentagne eller meget voldsomme anfald. Almindelige lægemidler er:

• Fenobarbital – det mest anvendte
• Kaliumbromid
• Imepitoin (f.eks. Pexion)
• Levetiracetam (f.eks. Keppra)

Behandlingen er livslang og kræver jævnlige blodprøver for at sikre den rette dosis og passe på leveren. Stop aldrig medicinen brat – det kan udløse alvorlige anfald.

Sådan lever du med en hund med epilepsi

• Giv medicinen på faste tidspunkter hver dag – sæt gerne en alarm.
• Før anfaldsdagbog: notér dato, tidspunkt, varighed og hvordan anfaldet så ud. Det hjælper dyrlægen med at vurdere behandlingen.
• Undgå kendte udløsere som voldsom stress og ekstrem træthed. Regelmæssig motion og en rolig hverdag virker ofte stabiliserende.
• Aftal en plan med din dyrlæge for, hvad du gør ved anfald – herunder hvornår du skal have akut medicin med hjemmefra.

De fleste hunde med epilepsi lever et godt og aktivt liv, når anfaldene er velbehandlede. Det vigtigste er en tæt dialog med din dyrlæge og en rolig, tryg hverdag for hunden.

Denne artikel er skrevet af iPet.dk Redaktion og er genereret med hjælp fra kunstig intelligens (AI). Indholdet er vejledende og erstatter ikke rådgivning fra en dyrlæge. Kontakt altid din dyrlæge ved akutte symptomer eller mistanke om sygdom.